Frederikssund Teater


Gå til indhold

Bridge over Troubled Water                                                                                                    (Retur)   


PARKteatret   Søndag den 28. oktober 2018 kl. 16:00

 

 

 

Bridge over Troubled Water

 

- en teaterkoncert omkring Simon & Garfunkel

 

 

“Bridge over Troubled Water” er historien om to drenge fra Queens, New York, der gik hen og blev verdens mest succesrige duo nogensinde. Men som Peter Aude siger: ”I researchen på Simon & Garfunkel finder man to mennesker, som har været og er venner hele livet, men kunstnerisk stoppede deres samarbejde efter ”Bridge over Troubled Water”.

 

Det var et musikalsk geni og en gudsbenådet sanger, som hver især var stærke individer, der bidrog til uenighederne. Simon & Garfunkels femte og sidste LP ”Bridge over Troubled Water” fra 1970 og filmen ”The Graduate” fra 1967 sender os direkte tilbage til ungdommens både forjættede og spændende land.

 

At genopdage Simon & Garfunkels musik i dag, at lære om deres liv og karrierer, er en øjenåbner, der ikke alene afslører, hvilken stor sangskriver Poul Simon var og er, men også i hvor høj grad mange af deres sange er politiske og deres budskaber eviggyldige.

 

Bridge over Troubled Water” er en rørende, intim og gennemmusikalsk teaterkoncert. Den tager dig med til nogle af deres skelsættende begivenheder, deres kunstneriske forskelligheder og deres lyse og mørke perioder. Teaterkoncerten fører os igennem deres største hits, bl.a.

Mrs. Robinson, The Boxer, Cecilia, Scarborough Fair, The Sound of Silence, og selvfølgelig Bridge over Troubled Water.

 

De to skuespiller Nis Pedersen og Morten Lützhøft har gennem mange måneder øvet og gjort sangene til deres egne. Glæd jer til en aften med smil, latter, glæde og måske en tåre på kinden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Medvirkende:

Nis Pedersen og

Morten Lützhøft

 

Manuskriptforfatter

og instruktør:

Peter Aude

 

 

Spilletid: ca. 2 timer inkl. pause

 

 

 

 

 




 

 

 

 

 

 

Køb billet til forestillingen


 


Retur til indhold | Retur til hovedmenu