Frederikssund Teater


Gå til indhold

Edit Piaf - Musikalsk teater

Forestillinger


Thurø Musikteater præsenterer Édith Piaf

Fra gadesanger til legende


Et intenst, underholdende indblik i Edith Piafs liv, præsenteret igennem teatralske fortællinger og fortolkninger af hendes mest kendte sange.
Edith Piaf, ”spurven” fra Paris, var ikke kun en verdenskendt fransk sangerinde, men en personlighed ud over det sædvanlige. En barndom kendetegnet af fattigdom, svigt og sygdom var starten på hendes glamourøse liv fuld af romantisk længsel, personlige tragedier, morfin og tabletter, men også på et liv fuld af succes, tro og kærlighed, – ikke mindst til musikken.
Uta og Anders fortæller med hjertevarme og indlevelse om denne 142 cm lille kvindes liv.
Det hele er krydret med hendes største sangsucceser og en sprælsk musikalitet, hvor publikummet ikke kan lade være med at blive revet med.


Uta Motz violin og sang, er uddannet skuespiller og sanger, kendt fra bl.a. Teater 2 Tusind, Egnsteatret Møllen, Teater Zebu, Odinteatret, Egnsteater Ringkøbing, Svalegangen og Balkanorkesteret Kridtsko.
Nomineret til bedste kvindelige birolle i ” Tilbage til Haifa” /Teater Møllen /Cph stage 2016

Anders Allentoft guitar og sang- musiker kendt fra bl.a. Odinteaterets poesikaravane, Ollerup Lufthavn og Grooveband.


























Retur til indhold | Retur til hovedmenu